Massageterapien

Lægeeksamineret Massør: Bent Warming-Rasmussen bor i Kolding, er gift med Lis på 26. år og har to voksne børn: Anja på 22 år og Steffan på 26 år.

Bent Warming-Rasmussen er til daglig lektor på Syddansk Universitet, Kolding, hvor han underviser på cand. merc. studierne i ledelsesetik, projektstyring og revisoradfærd. Hans forskning beskæftiger sig mest med menneskers adfærd, og de vigtigste forskningstemaer har været fænomenet tillid, kvalitet i immaterielle ydelser og efterlevelse af brugerkrav til selskabers eksterne rapportering. Desuden vejleder han de studerende fagligt og personligt mens de skriver kandidatafhandling. I 1990 fik Bent Warming-Rasmussen tildelt den internationale doktorgrad Ph.D. I 1998 bestod han eksamen som lægeeksamineret massør ved Skolen for Idrætsmassage i Fredericia. I 2007 færdiggjorde han uddannelsen til psykoterapeut efter Bodynamic-systemet. Siden 1998 har han i sin fritid drevet en klinik med massage og siden 2007 har han herudover givet psykoterapi og coaching.

Lis Warming-Rasmussen er til daglig specialpædagog i en børne- og fritidsinstitution i Kolding. Her er hendes opgave at støtte og bidrage til udviklingen hos børn med kommunikationsproblemer på såvel det sproglige- som adfærdsmæssige område. I 1991 bestod hun en familieterapeut-uddannelse fra Skandinavisk Institut for familieterapi, og siden da har hun i sin fritid praktiseret samtaleterapi for par, forælder-børn og individuelle i krise.

Fællesinteressen for krise og adfærd har ledt Lis og Bent i et samarbejde om at hjælpe mennesker med problemer. Fysiske og psykiske problemer hænger meget ofte sammen, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at benytte begge indgangsvinkler for at kunne finde ind til årsagen. Herefter kan der årsagsbehandles, hvilket sikrer bedre resultater end symptombehandlinger. Således har en del personer modtaget både samtaleterapi hos Lis og massage hos Bent, og det har givet nogle meget smukke resultater.

Velkommen til massageterapien

Kilder til kærlighedens brønd
Bogen med Lis og Bent Warming-Rasmussens tanker og indfaldsvikler

Massage
Artikel fra Tidsskrift for lægeeksamineret massør i Danmark

Succes med massage
Artikel fra Magasinet Finans, om Nykredits succes med at anvende massage

Massage og coaching giver bedre salg
Endnu en artikel om Nykredits succes

Tidsbestilling