Massage

et effektivt middel mod stress og stressbetonede problemer 

Stress er et velkendt fænomen i vort moderne effektive samfund. 1980érnes stigende fokusering på servicemanagement og 90érnes fokusering på total quality mangemet primært i private virksomheder, men i stigende grad også i den offentlige sektor har bidraget kraftigt hertil. Vi har lært, at det er vigtigt altid at tilfredsstille kundernes positive forventninger - det har givet virksomhederne og samfundet en stigende økonomisk rigdom. Bagsiden heraf er imidlertid, at det kan føles som et gevaldigt pres altid at skulle slå til. Den større fokusering på at gøre vore kunder og medmennesker tilfredse kan gå ud over vores egne behov for fred og nærhed. Presset kan give os stress.

Stress kan dog både være gavnligt og skadeligt. Dette er grunden til at sondre mellem gavnlig stress og skadelig stress.

Gavnlig stress
Den gavnlige stress gør os i stand til at præstere lidt mere, end vi tror, vi kan. Den føles som lidt sommerfugle i maven og lidt øget hjerteaktivitet. For idrætsfolk er den et led i den psykiske og fysiske opbygning, der kan føre til en toppræstation. For erhvervsmanden indgår den i spændingen ved at forhandle eller at udfordre sig selv og andre til at give den en ekstra tand.

Stress er en arv fra urtiden, som dengang gjorde vore primater i stand til lynhurtigt at skifte fra dyb hvile til at kæmpe eller flygte når de registrerede farer. Den ekstra præstation skyldes at stress udløser adrenalin og andre hormoner i blodet for at muliggøre ekstra præstationer (Phänomen Stress, Frederic Vester, 1976).

Skadelig stress
Hvis stressen bliver varig eller for voldsom kan den imidlertid være skadelig. De almindeligt kendte fysiske skadesvirkninger af varig stress er f.eks: spændingshovedpine, spændingssmerter i ryggen, søvnbesvær og fordøjelsesforstyrrelser (tynd mave). En sådan stress kan gøre idrætsmanden præstationsangst og forringe hans resultater, ligesom erhvervsmanden kan få koncentrationsbesvær, føle at han mister overblikket, eller at tankerne bevæger sig i ring. Den studerende der rammes af skadelig stress kan føle at der går en klap ned under eksamen, hvorefter han/hun knap nok kan huske sit navn. Nyere forskningsresultater viser tillige at stress forsinker sårheling, forringer mænds sædkvalitet med op til to trediedele (Natur og Videnskab, nr. 9, 1998), og bevirker at vi oftere bliver forkølede (I Form, nr. 4, 1999).

Hvad kan man stille op mod den skadelige stress?
Hyppig anvendte, men uhensigtsmæssige måder at tackle skadelige stresssymptomer er:
- at hidse sig op over småting - især overfor dem man holder mest af
- at ryge lidt mere i arbejdstiden
- at drikke et par genstande mere i løbet af ugen, end hvad sundt er (dvs. mænd mere end 21 genstande og kvinder mere end 14 genstande). eller at spise lidt mere fedt og flere lækkerier, end der er sundt

Disse ting kan i øjeblikket dulme følelsen af stress, men vil i længden gøre ondt værre.

Når hovedpine, rygsmerter og eller maveproblemerne bliver for store, er lægens gode råd ofte: slap lidt mere af, ryg/drik mindre og dyrk lidt mere motion. Det er efterhånden almindelig kendt at motion sænker stress. Formentlig fordi motion kompenserer for kamp- og flugt aktiviteterne, som stressen skulle gøre vore primater i stand til at mobilisere i overlevelsesøjemed. Mange mennesker i udfordrende jobs har imidlertid svært ved at geare ned, fordi de føler de derved risikerer at miste deres job. De har svært ved at ændre rygevaner og orker ikke at dyrke ret meget motion. Til dem er der den glade nyhed, at de kan supplere lægens gode råd med massage.

På universitetet i Miami har et forskerhold således påvist, at massage er et effektivt middel mod de skadelige virkninger af stress. Blandt deres mest interessante resultater er at massage: mindsker muskelsmerter (også ved fibromyalgi), har en positiv effekt på astma og sukkersyge, styrker immunsystemet også hos HIV smittede og brystkræftpatienter og øger koncentrationsevnen og præstationerne hos studerende (http://gehon.ir.miami.edu/touch-research/touchpt.html). Grunden til massagens positive virkninger er, at den har en dyb beroligende effekt på modtageren, hvilket ikke blot er synligt for massøren, men kan måles på både roligere hjerterytme, lavere alfa- og betahjernebølger samt en sænkning af stresshormonet cortisol´s koncentration i blodet. Endvidere styrkes immunforsvaret ved en stigning i antallet af hvide blodlegemer og dræberceller. Det midskede stressniveau hos folk, der har modtaget massage, er således dokumenteret af forskerne ved Miami Universitet og fremlagt på American Massage Therapy Associations seneste årsmøde.

Er det ligegyldigt hvilken massage man modtager?
Indledningsvist må det anføres, at det endnu ikke er påvist om én massagetype er bedre end en anden mod stress. I universitetets i alt 63 studier af massagens virkninger på forskellige lidelser har forskerne tildelt forsøgspersonerne massage af forskellig varighed 15-45 minutter og over forskellige periodelængder 7 til 30 gange. Der har formentlig tillige været anvendt forskellig intensitet. Hertil kommer at studier af aber har vist, at abers sociale pels-aflusning sænker hjerterytmen og mængden af streshormoner i blodet. Samtidig viser andre undersøgelser, at hvis man skiller abeungerne fra deres abemødre, svækkes deres immunsystem, deres hjerterytme øgedes og de får søvnforstyrrelser. Meget tyder derfor på at en stor del af massagens stressdæmpende virkning kan tilskrives, at den kompenserer for utilstrækkelig eller manglende omsorgsfuld berøring. Forklaringen lyder meget sandsynlig. I vort samfund mødes berøring jo desværre ofte med mistro, hvorfor den hos mange er blevet sjælden og kejtet.

Massage er imidlertid mere intens og målrettet end blot omsorgsfuld berøring. Dette bevirker, at massagen gennem fysisk bearbejdning løsner smertende muskelspændinger (myoser) hurtigt og effektivt. Så effektivt, at massage ved visse hovedpinetyper er bedre end kiroparktisk behandling, viser en undersøgelse gennemført i 1998 af Odense Universitet. Til tider opleves en mærkbar effekt allerede efter første behandling, men sommetider må der 3 til 7 behandlinger til. Massage fremmer blodgennemstrømningen og bidrager dermed tillige til hurtigere restitution af idrætsmandens eller det fysisk hårdt arbejdende menneskes overbelastede muskler. Massage er derfor godt, men skal udføres med kyndighed. Det er et f.eks. et faktum, at massage mod veneklapperne (blodårernes slusesystem) kan være direkte skadeligt. Dette er grunden til at advare mod at lade sig massere af hvem som helst.

På Idrætsmassageskolen i Fredericia lærer de studerende tilstrækkeligt om anatomi, myologi og fysiologi til at kunne massere patienterne uden at skade dem. Hos de fleste patienter betyder det, at massøren nøjagtigt ved hvor dybt der må masseres og hvor der skal behandles, hvilket netop sikrer effektivitet uden at påføre patienterne unødig smerte under behandlingen. Massagen skal føles som av, hvor gør det godt og ikke av for sa.... De lægeeksaminerede massører bevæger sig ikke ud i løfter om mirakelkure ved alvorligere sygdomme. Hvis den lægeeksaminerede massør er i tvivl om massage i et konkret tilfælde er gavnligt eller om en patient kan tåle massage, beder han altid patienten få lægens vurdering først. Uden lægens tilladelse, må der f.eks. ikke gives massage på patienter, der lider alvorlige sygdomme som canser, sukkersyge, hjertesygdomme og hudinfektioner m.v.. Med lægens tilladelse kan der dog gives blid massage (effleurage), der som ovenfor nævnt har en inddirekte gavnlig virkning på sygdommen via immunsystemet m.v.. Skulle en lægeautoriseret massør desuagtet en sjælden gang komme til at skade en patient, er han patientskadesforsikret. At benytte sig af lægeeksaminerede massører er derfor meget betryggende. Som patient er man berettiget til at udspørge massøren om uddannelse og forsikring.

Konklusionen på nærværende indlæg er således, at massage er påvist at være effektiv mod skadelig stress, og dermed kan forebygge og lindre en lang række af de fysiske og mentale skadesvirkninger stressen medfører. En massage udført at af en lægeeksamineret massør har endvidere den direkte fysiske virkning, effektivt at løsne muskel spændingerne uden at påføre patienten unødig smerte eller skade. Massage er derfor et godt og frem for alt behageligt supplement til lægernes anbefalinger om en sundere livsførelse.

Bent Warming-Rasmussen
Lægeeksamineret Massør
Patientskadeforsikret, medlem af DLM.
Gyden 7, Bramdrupdam.

Kilder til kærlighedens brønd
Bogen med Lis og Bent Warming-Rasmussens tanker og indfaldsvikler

Massage
Artikel fra Tidsskrift for lægeeksamineret massør i Danmark

Succes med massage
Artikel fra Magasinet Finans, om Nykredits succes med at anvende massage

Massage og coaching giver bedre salg
Endnu en artikel om Nykredits succes

Tidsbestilling